9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

Marts 2022

Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 3. marts 2022

Tilstede: Lone Retoft (LR), Claus Schellerup (CS), Ane Jessen (AJ), Christian Probst (CP). Bettina Bové (BB) først fra pkt. 4

Afbud fra Stefan Johannesen (SJ), Lina Wichmann (LW), Charlotte Knudsen (CK) og Catherine Bondo Palmqvist (CBP)

Gæster: Bevaringsudvalget, punkt 3; Helle Hornemann (HH), Bo Kristiansen (BK),


Dagsorden:

1. valg af referent

CP tager referat

2. godkendelse af dagsorden

Ingen yderligere punkter, men punkt 7 blev udvidet med GF i Havnens Venner samt Kajakklubben

3. opfølgning på drøftelse af bevaringsudvalget Helle og Bo er inviteret ca. 30 min max

CS redegjorde for bestyrelsens ønske om tættere koordinering med vores repræsentanter i bevaringsudvalget. Konkret som konsekvens af udfaldet om byggeansøgning for nr 129 – men bestyrelsen tænker mere på helhedsbilledet, og ”fortætningsproblematik” hvis alle udbygger til 100% af muligt.

HH og BK orienterede om almindelig proces for sager; Helle Pallesen, én af to repræsentanter fra Fredensborg Kommune, pre-vurderer i hvilket omfang en ansøgning er i strid med lokalplan og øvrige regler. Herefter mødes bevaringsudvalget og gennemgår. Praksis har været at der ikke gives afslag, hvis ansøgning er indenfor lokalplan og øvrige regler. Bevaringsudvalg har været nødt til at sige ja til ting, der iflg. Lokalplan ikke er ”forbudt”. 

Enighed om at Lokalplan bør blive gennemgået og opdateret og mere tidssvarende. 

Bestyrelsen vil tage et møde med Helle Pallesen, for at høre hvad der skal til. Vi tager det op på GF 3/4, for at sikre opbakning.

Bestyrelse og Bevaringsudvalgsmedlemmer er enige om en tættere dialog fremadrettet. På førstkommende bestyrelsesmøde efter møder i Bevaringsudvalget informeres bestyrelsen. Efter generalforsamling mødes bestyrelse og Bevaringsudvalgsmedlemmer for gensidig afstemning af forventninger.

4. planlægning af generalforsamlingen 2022 d. 3. april kl. 17.00

LR havde udarbejdet oplæg til dagsorden. Den skal være udsendt/uddelt senest 13. marts (3 uger før afholdelse). LR opdaterer, og LR+CS sikrer uddeling 13/3.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

LR, BB, CS, LW. LR ønsker ikke genvalg. BB vil gerne overgå til suppleant, for at have en lidt løsere tilknytning, grundet mange opgaver i byrådet.

Enighed om at bestyrelsen ikke finder kandidater på forhånd, men lader generalforsamlingen være åben for alle med interesse. Bestyrelsesmedlemmer som enkeltpersoner kan selvfølgelig opfordre medlemmer til at stille op.

5. status på igangværende sager

  • moleudvidelsen og dialogmødet

    • Intet nyt, sagen ligger hos trafikstyrelsen

  • bopælspligt i Sletten

    • Der er ikke bopælspligt i Fredensborg Kommune – og ingen indikationer på at det ændres. Vurderingen er, at ca. 10 ud af 120 boliger i Sletten er ikke fast beboet.

  • kajakbroen

    • Der er afsat penge i Kommunens budget. Bestyrelsen agter ikke at gå mere ind i sagen, men har forståelse for Kajakklubbens ønske om bedre forhold. Men vi synes der mangler en helhedsplan for Sletten og havneområdet, så der ikke kommer alle disse enkelt løsninger.

  • stejlepladsen

    • CP har ikke fået lavet oplæg til svar. Det gøres asap. LR + CP arrangerer møde med Lisbeth Valentin, Stejlepladsens Venner.

  • Fjernvarme

    • Der er planer om at udrulle fjernvarme i Sletten – omkring 2026-28. Vi skal informere medlemmerne om dette, så fjernvarme tænkes ind langsigtet, og kan reducere antallet af varmepumper. AJ kontakter LW omkring nyhedsbrev om fjernvarme og varmepumper.

  • affaldssortering

    • Intet nyt

  • strandlyst shine up

    • Hanne Jensen fra kommunen arbejder på at få dialog med Center for Ejendomme og Intern Service’. Der er fokus på Akustikplader og belysning. Derudover arbejder AJ på at få arrangeret en forårsrengøring i foreningshuset for alle, der har lyst til at deltage.

6.varmepumper i sletten

Der kommer flere og flere varmepumper, installeret tæt på offentlig vej og naboer. Stigende naturgaspriser og opvarmningsøkonomi øger interessen fro varmepumper. Men med Slettens unikke udseende er varmepumper en belastning såvel visuelt som akustisk. 

Flertallet af de tilstedeværende (BB, CS, AJ) finder det helt forkert at sætte varmepumper op i en bevaringsværdig by, samt at det er en kæmpe udfordring med at få grøn fjernvarme til byen ( som er planen) hvis for mange har installeret varmepumpe. Og DTU advarer mod at der kommer for meget støj og risiko for høj syngende lyd, med for mange varmepumper for tæt på hinanden.

CP mener varmepumper må være en mulig løsning; hvis medlemmer opfordres til at tænke sig om en ekstra gang inden anskaffelse, og tager mest muligt hensyn til naboer omkring støj og den synlige placering ved evt. anskaffelse.

AJ kontakter LW omkring nyhedsbrev om fjernvarme og varmepumper.

7. deltagelse i sletten bådeklubs generalforsamling d. 16. marts, Havnens Venner 6. marts og Kajakklubben 25. marts.

Vi bør sikre repræsentation, i det omfang vi er medlemmer og dermed har adgang. Usikkert om nogen kunne deltage 6/3, mens flere (BB, CS, ?) agter at være med 16/3. Ingen af de tilstedeværende er medlemmer af Kajakklubben.

8. evt.

Affaldsindsamling i Sletten fastlægges til lørdag 2. april kl. 10-11.30. CBP sættes på som tovholder.

Praktik: AJ sikrer grillmasters til generalforsamlingen, og indkøber pølser, brød og tilbehør. LR køber drikkevarer til oprydningsdag og generalforsamling.

Næste møde: generalforsamling 3. april 2022 kl.17.00 (vi mødes vel 16.30?).


Referent: (CP) 

Ane Jessen