9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

Oktober 2020

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 5. oktober 2020

Deltagere: Lone Retoft (LR), Lina Wichmann (LW), Ole Gotthardt (OG), Stefan Johannesen (SJ), Henrik Hassing (HH), Claus Schellerup (CS), Bettina Bové (BB), Ane Jessen (AJ)

 Dagsorden:

  1. Oplæg til hvilke funktioner/opgaver de enkelte bestyrelsesroller bør indeholde (LR)

  2. Oplistning af opgaver bestyrelsen skal angribe og fordeling af disse til ”tovholdere” i bestyrelsen. Af opgaver kan nævnes: Parkering, Vedtægter, Dagrenovation og Strandlyst

  3. Diverse

Ad1. Funktioner/opgaver for de enkelte bestyrelsesroller

(LR) gennemgår sit oplæg, der som mål har, at alle medlemmer har definerede fast opgaver, der sikrer opfølgning, fremdrift og gennemførelse af opgaverne. Den nærmere beskrivelse af bestyrelsesrollerne er beskrevet i (LR)’s oplæg, som bestyrelsen tilslutter sig. Bestyrelsen enes om enkelte yderligere roller, som (LR) indarbejder i oplægget og sender ud til bestyrelsen, herunder ansvar for infrastruktur (parkering, m.v.) med (HH) som tovholder og faste datoer/reservation af lokaler for fællesspisning.

Ad 2: Oplistning og fordeling af opgaver

Vi drøfter, hvilke væsentlige opgave, der skal varetages og oplister følgende opgaver med tovholder(e) i parantes:

  • Parkering og trafik – (HH)

  • Kommende affaldsordning (sortering) for Sletten (BB)

  • Opdatering af vedtægter (CS)

  • Strandlyst-lokaleindretning (LW), (AJ)

  • Havnens moleprojekt (SJ)

  • Visioner for Sletten (LR)

Ikke mindst udfordringerne med manglende parkeringsmuligheder og tung trafik vil være en vigtig opgave at finde løsninger på for bestyrelsen, også af sikkerhedsmæssig grunde. 

Ad 3. Diverse

(LW), som er bestyrelsens repræsentant i bevaringsudvalget sammen med Helle Hornemann, bringer spørgsmålet om procedurer for klagesager op. Vi beslutter, at (LW) sammen med Helle Hornemann,  på vegne af beboerforeningens bestyrelsen, kan agere overfor beboeres projekter/bygningforandringer, modtage klager fra beboere samt forhøre om enkeltsager hos kommunen. Bestyrelsen skal dog forinden enkeltsager bringes op hos kommunen orienteres med en kort beskrivelse af sagen.

(CS) spørger til Facebook link på hjemmesiden og opdatering af denne. (AJ) vil se nærmere på, hvordan vi evt. bedre kan bruge Facebook. (CS) tager endvidere den meget brug af vores fælles badebro af brugere udenfor Sletten op. Kommunen har tidligere tilkendegivet, at vi ikke kan sætte et skilt med forbeholdt for beboere op, men (LW) foreslår, at vi sætter et nyt og mere synligt skilt op med ophold forbudt, hvilket bestyrelsen tilslutter sig. (SJ), (LW), (AJ) vil arbejde videre med dette. 

Næste møde i bestyrelsen:  tirsdag den 1. december 2020.

Julemiddag søndag den 13. December 2020.

Referent: Ole Gotthardt

Ane Jessen