Ansøgning om byggeri
Sletten har et særligt udtryk vi ser ganske få steder i Danmark og som er værd at værne om. Derfor er langt de fleste huse i Sletten er omfattet af restriktioner i forhold til ombygning. Især skal man være opmærksom på ombygninger der kan ændre de gamle fisker- eller borgerhuses udtryk.
Før ændringer ved bygninger, herunder udhuse eller nybyggeri påbegyndes, skal kommunen forelægges tegninger, som oplyser de påtænkte ændringer, bygningernes beliggenhed på grunden, deres størrelse, form og indretning, således at kommunen kan påse overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Alle ansøgninger sendes til: byggesager@fredensborg.dk
Hvis man ønsker at udføre byggearbejde, der strider mod lokalplanen skal der sammen med ansøgningen og tegningsmaterialet indsendes en ansøgning om dispensation vedlagt en saglig begrundelse.