9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

April 2021

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 27. april 2021

Deltagere: Lone Retoft (LR), Lina Wichmann (LW), Ole Gotthardt (OG), Claus Schellerup (CS), Bettina Bové (BB), Ane Jessen (AJ)

Dagsorden:

  1. Generalforsamling

  2. Regnskab og vedtægter

  3. Status på affaldshåndtering

  4. Status på parkering

  5. Loppemarked

  6. Bevaringsudvalg

Ad 1. Generalforsamling

I marts meldte vi ud på foreningens hjemmeside og i nyhedsmail, at årets generalforsamling er sat til 30. maj, hvis omstændighederne tillader det. Vi drøfter datoen l i lyset af de senere lempelser i forsamlingsrestriktionerne og beslutter, at datoen ændres til søndag den 13. juni kl 17:00 med efterfølgende let spisning udendørs, hvis dette er muligt. 

Med en udskydelse vil der være plads til op til 100 deltagere indendørs og ingen restriktioner udendørs (den 30. maj er restriktionerne 50 indendørs og 100 udendørs). (AH) undersøger med Jannik om han kan levere enkel mad, f. eks hotdogs. Vi ser gerne, at beboerforeningen betaler for maden.

Med den nye dato skal invitationen til medlemmerne sendes ud senest 31. maj og husstandsomdeles. I indkaldelsen henviser vi til relevante dokumenter på foreningens hjemmeside, herunder regnskab og forslag til vedtægtsændringer. Vi opfordrer samtidig til at betale kontingent inden generalforsamlingen.

(LR) laver udkast til generalforsamlingens dagsorden.

 (LR) har forud for dagens bestyrelsesmøde fremsendt en oversigt over bestyrelsesmedlemmernes valg og genvalg. 

På valg er (SJ), (AJ) og (OG), sidstnævnte har siddet 2 perioder. (AJ) stiller op til genvalg, mens (OG) ikke ønsker genvalg. Vi håber på, at revisor og revisor suppleant fortsætter. 

Desuden har (LW) meddelt, at hun ønske at udtræde af bevaringsudvalget.

Vi beslutter, at afholde et forberedende bestyrelsesmøde den 10. maj kl 19:00, for at gennemgå den endelige dagsorden, indhold i beretning, forelæggelse af vedtægtsændringer og regnskab, m.v.

Ad 2. regnskab og vedtægter

CS) forklarer, at han arbejder på at få etableret betalingsservice til brug for kontingentbetaling, hvilket vil gøre det nemt og bekvemt for medlemmerne og reducere risikoen for, at årets kontingent indbetales flere gange.

(CS) har forud for mødet fremsendt et kort beskrivelse af forslag til ændringer i vedtægterne, som medlemmerne skal stemme om på generalforsamlingen. Denne beskrivelse vil være tilgængelig på foreningens hjemmeside sammen med de samlede vedtægter. 

Ad 3. Affaldshåndtering

Vi har i flere omgange haft dialog med kommunen omkring den fremtidige affaldshåndtering i Sletten  og kommunen vil gerne have en tilkendegivelse fra os om, hvordan vi ser en løsning (er).

Vi beslutter at arbejde for færrest mulige affaldsspande på egen grund sammen med eksempelvis en fælles løsning på havnen. 

Vi skal som udgangspunkt finde 3-5 løsningsmodeller, der kan præsenteres for beboerne, gerne på generalforsamlingen. 

Det besluttes, at (BB) tager kontakt til de ansvarlige i kommunen.

Ad 4. Status på parkering. 

(AJ, (LW) og (CP) mødes med kommunen i Sletten på mandag 3/5 kl 16.30, hvor vi gennemgår vores forslag og drøfter muligheder for at forbedre trafik- og parkeringsforholdende i Sletten.

Ad 5. Loppemarked

Som følge af forsamlingsforbuddet beslutter vi at udskyde loppemarkedet til efter sommer. Den foreløbige dato fastsættes til søndag den 5. september. 

Ad 6. Bevaringsudvalget

Vi diskuterer, at det vil være hensigtsmæssigt på generalforsamlingen, at tydeligøre bevaringsudvalgets opgaver og beslutningsprocessen omkring byggetilladelser, m.v. i Sletten, herunder at der tages hensyn til lokalplan, beboeres interesser og miljøet. Dette kan eventuelt ske i beretningen. 

Bestyrelsen får i stigende omfang henvendelser vedrørende varmepumper. (LW) ser nærmere på lovkrav og lokalplan. Vi forventer, at informere beboerne herom.  

Næste bestyrelsesmøde: Mandag den 10. maj kl 19.00

Ane Jessen