9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

Maj 2021

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 10. maj 2021

Deltagere: Lone Retoft (LR), Lina Wichmann (LW), Ole Gotthardt (OG), Claus Schellerup (CS), Bettina Bové (BB), Ane Jessen (AJ), Stefan Johannesen (SJ)

Dagsorden:

Dagsorden for mødet er forberedelse af den kommende generalforsamling, søndag den 13. juni 2021 kl. 17.00 -19.00 (forventet afslutning).

Vi gennemgår detaljer omkring de enkelte punkter for generalforsamlingen.

  1. Valg af dirigent

    • Camilla Højsted har bekræftet, at hun gerne vil varetage dette hverv.

  1. Formanden aflægger beretning for det forløbne år 2020

  • (SJ) laver udkast og sender dette rundt til bestyrelsen forud for generalforsamlingen

  • Vi aftaler, at (SJ) i sin beretning medtager arbejdet omkring a) havneudvidelsen, b) parkering/trafik, c) tættere samarbejde med havnens interessenter/foreninger

  1. Kassereren aflægger revideret regnskab for 2020

  • (CS) gennemgår regnskabet på generalforsamlingen. I indkaldelsen til generalforsamlingen henvises til, at regnskabet kan findes på hjemmesiden.

  1. Formanden fremlægger arbejdsplaner for det kommende år.

    • Visionsproces (Strandlyst indretning, diverse arrangementer og foredrag)

(LR) laver en status for dette og fremlægger 3 udvalgte visionsindsatser

    • Affaldscontainer

(BB) gennemgår vores arbejde med dette og at bestyrelsen foreslår den minimale løsning med færrest mulige affaldscontainere på den enkelte husstand. Eventuelt opstiller vi en affaldscontainer indendørs eller udendørs på Strandlyst på generalforsamlingsdagen, så mødedeltagerne kan få et indtryk af størrelsen på disse.

    • P-Pladser/trafik

(SJ) medtager en status for arbejdet med dette i sin beretning.

  1. Kontingentfastsættelse

    • Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

  1. Behandling af indkomne forslag, ændringer m.v.

  • Bestyrelsen foreslår vedtagelse af nye vedtægter, som (CS) gennemgår på generalforsamlingen.

I indkaldelsen til generalforsamlingen henvises til, at de nye vedtægter samt en opsummering af ændringerne kan findes på hjemmesiden.

  • Der er ikke indkommet andre forslag på nuværende tidspunkt.

  1. a) Valg af bestyrelse, suppleanter samt revisorer.

  • Suppleant (BB) træder ind i bestyrelsen i stedet for Henrik Hassing, som ønske at udtræde af bestyrelsen.

  • (SJ) og (AJ) er på valg og begge er villige til genopstilling.

  • (OG) er på valg og ønske ikke at genopstille.

  • Dermed er der en ledig plads i bestyrelsen. En mulig ny kandidat kunne være fra den sydlige del af Sletten, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen. (LR) sonderer.

  • (CP) ønsker genvalg som suppleant. Da (BB) er indtrådt som bestyrelsesmedlem, er der en ledig plads som suppleant.

  • Birgit Wichman er villig til at genopstille som revisor.

b) Bevaringsudvalg

  • (LW) ønsker at udtræde af bevaringsudvalget. Vi spørger om nogen er interesseret.

  1. Eventuelt

  • Eventuelle Indkomne forslag efter dags dato behandles under dette punkt.

Mødeindkaldelse til generalforsamlingen

  • (LR) laver dagsorden og sender denne rundt til bestyrelsen. (LW) printer ud til omdeling.

  • (LW) og (AJ) husstandsomdeler invitationen senest 31. maj. Invitationen indeholder en flap, hvor vi beder beboere tilkendegive, om de forventer at deltage i den efterfølgende udendørs fællesspisning. Endvidere medtages en reminder fra (CS) til beboere, som ikke har betalt kontingent (der er en forudsætning for at være stemmeberettiget på generalforsamling)

Efterfølgende fællesspisning 

  • Joachim og Jesper vil gerne være primus motor for grill med hotdog’s i haven til Strandlyst.

Referant: (OG)

Ane Jessen