9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

August 2019

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 5. august 2019

Deltagere: Lone Retoft (LR), Lina Wichmann (LW), Morten Wagner (MW), Ole Gotthardt (OG), Stefan Johannesen (SJ), Ane Jessen (AJ)

Fraværende: Helle Hornemann (HEH), Ole Bruun (OB), Catherine Bondo Palmqvist (KP) 

Dagsorden:

  1. ”Visioner for Sletten” - workshops (LR)

  2. Velkomstfolder (HEH)

  3. Hjemmesiden (AJ)

  4. Gadebelysning (HEH)

  5. Borde/bænke på sydstranden (AJ)

  6. Status vedr. udvidelse af havnens sydmole (SJ)

  7. Nyhedsbrev (LR)

  8. Øvrigt

Ad 1. ”Visioner for Sletten” - workshops 

Planlægningen drøftes. 

Kick off møde med bestyrelsen og arrangørgruppen bestående af beboere, som meldte sig på sidste generalforsamling til at igangsætte arbejdet, afholdes mandag den 19. august kl. 19:00 i Strandlyst. Bestyrelsen mødes en halv time før. 

Det er herefter planen, at der afholdes en række idemøder åben for beboere i Sletten, således at bestyrelsen senere kan fremlægge en samlet vision for Sletten og forslag til initiativer i forbindelse hermed, senest ved generalforsamlingen i 2020. Foreløbige datoer for idemøderne er 15/9, 27/10 og 8/12, alle dage mellem 15:30 og 18:00.

Ad 2. Velkomstfolder  

Vi afventer, at (HEH), som arbejder med denne, er tilbage fra ferie. (LW) forslår, at beboerforeningen aktivt byder nye beboere velkommen, f.eks. med en velkomstkurv, hvilket bestyrelsen synes er en god idé.

Ad 3. Hjemmesiden

(AJ) har arbejdet med en ny hjemmeside for beboerforeningen og den er nu næsten klar. I startfasen vil den gamle også forblive aktiv, indtil alt er testet og klart med den nye hjemmeside. Nyt domænenavn kan tilsyneladende blive Slettenby.dk og vi arbejder videre med dette.

Ad 4. Gadebelysning

Vi afventer til (HEH), som har kontakten med kommunen, er tilbage fra ferie. Det er vigtigt, at følge op på sagen med kommunen snarest.

Ad 5. Borde/bænke på stranden.

Beboerforeningen ved (AJ) har indkøbt nyt sæt og sørget for opsætning.

Ad 6. Status vedr. udvidelse af havnens sydmole

(SJ) og (LW) har været i kontakt med Trafik- og Byggestyrelsen. Den første VVM undersøgelse var ikke fyldestgørende og Havnefonden er derfor blevet bedt om at få udarbejdet en ny VVM undersøgelse. Når denne er godkendt, skal den i offentlig høring i kommunen i 8 uger (og altså ikke kun i Sletten). Når høringen bliver aktuel, vil bestyrelsen for beboerforeningen få besked og vi vil herefter orientere beboerforeningens medlemmer om dette via pushbesked og hjemmesiden.

Ad 7. Nyhedsbrev

(AJ) har arbejdet med layout for et nyhedsbrev, der tænkes sendt ud f.eks. 4 gange årligt, og det er næsten klart. (AJ) og (MW) koordinerer arbejdet med at få beboerforeningens medlemmer til aktivt at tilmelde sig med e-mail adresser (via pushbesked).


Næste bestyrelsesmøder: Mandag den 30 september og mandag den 18. november, begge dage kl. 19:00 i Strandlyst. 

Referent: (OG)


Ane Jessen