9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

September 2019

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 30. September 2019

Deltagere: Stefan Johannesen (SJ), Helle Hornemann (HEH), Ole Bruun (OB), Lone Retoft (LR), Lina Wichmann (LW), Morten Wagner (MW), Ane Jessen (AJ), Catherine Palmqvist (CP).

Dagsorden:

  1. Update på ”Visioner for Sletten” - workshops (LR)

  2. Update på velkomstfolder (HEH)

  3. Hjemmesiden er lanceret😊. Status? (AJ)

  4. Gadebelysning (HEH)

  5. Status vedr. udvidelse af havnens sydmole (SJ)

  6. Nyhedsbrev (LR)

  7. Øvrigt

Ad 1. Visioner for Sletten

Lone orienterer om kick-off mødet. Der er aftalt 2 workshops. Der er nedsat en arbejdsgruppe og de er i fuld gang. Første workshop er søndag den 27. oktober 2019. Det er vigtigt at workshops opfattes som en frivillige og som en fornøjelse. Efter at flere af de sædvanlige arrangementer i Sletten blev aflyst sidste år er disse workshops et forsøg på at få et billede af hvilke ønsker og behov der egentlig er i Sletten. 

Ad 2. Velkomst folder

Flere nye beboere blev mødt af AJ og LW der bød dem velkommen til Sletten med en lille kurv med salt, brød og et kort med henvisning til vores nye hjemmeside mm. Se vedhæftet teksten fra kortet. Måske erstatter dette vores velkomst folder? 

Ad 3. Hjemmeside

Så skete det, vi fik en ny hjemmeside. Stor tak til AJ for det kæmpe store arbejde! Der er godt besøgt på den nye side. Vi skal tilføje info om indmeldelse. 200 kr. om året til konto xxxxxxx. AJ undersøger om vi kan få et link til hjemmesiden på kommunens hjemmeside. Ca. 50 har tilmeldt sig nyhedsbrevet. AJ laver ”Rud’s hjørne” på hjemmesiden men link til Rud Kofoeds egen side.

Ad 4. Gadebelysning

Helle har været til møde og har farveprøver med. Selve lampe kuplen er af hvidt matteret glas. Der er ingen bekræftet tidshorisont for opsætning. Det er lovet at det bliver inden vinter, vi tænker inden jul. Helle finder ud af om de står andre steder fysisk i kommunen så de kan besigtiges. 

Ad 5. Mole udvidelsen

Stefan fortæller om mødet hos borgmesteren og giver en status. Borgmesteren afholder et borgermøde på Humlebæk skole når en godkendt VVM rapport ligger klar. Trafikstyrelsen giver bestyrelsen besked når en sådan foreligger. 

Ad 6. Nyhedsbrev

En del af den nye hjemmeside. Målet er at fremsende beskeder jævnligt. Fx skal vi huske at tage nogle billeder til fællesspisning på søndag og sende besked.

Ad 7. I øvrigt

El standere til el biler. Hvordan skal vi håndtere el standere til el biler? Kunne man ansøge om at de kunne opsættes ved Peder Mads? LW undersøger og vender tilbage.

LW ringer til kommunen og minder om at hundepose standerne skal fyldes op.

HEH tager fat i Nybolig og spørger til hvad status er på Brokke Kajs grund. Det bekræftes at en underskrift i forbindelse med et køb er på vej.

Hvordan skal lokalplanen håndhæves? Har man indsigelser omkring nogen der bygger i Sletten eller er man i tvivl om hvorvidt et byggeri i Sletten følger lokalplanen siger man det til HEH.

HEH taler med Jannik i Kabyssen om en pris på Julemiddag.

Ud fra Gl Strandvej 154 opstiller kommunen en stele af stål som skal sørge for at trafikken ikke ødelægger stensætningen på huset.

Næste møde er 18. nov. 2019.


Ref. LW/1. oct. 2019


Ane Jessen