9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

Generalforsamling 2020

Referat generalforsamling i Sletten Beboerforening

Søndag d. 30. august 2020, kl. 19.00 i Foreningshuset Strandlyst

  1. Valg af dirigent

Camilla Højsted vælges og giver ordet videre til Formanden.

  1. Formanden aflægger beretning for det forløbne år 2019 

Stefan gennemgår bestyrelsens arbejde i det forløbne år, jvf. formandens beretning nedenfor.

Efterfølgende bliver beretningen godkendt uden yderligere bemærkninger. 

  1. Kassereren aflægger revideret regnskab for 2019

Lone beretter, at vi har brugt lidt flere penge end de foregående år, hvilket er udtryk for flere positive aktiviteter, herunder visionsarbejdet for Sletten, en ny hjemmeside, nye borde/bænke på Sydstranden, fællesspisninger og annoncering af loppemarkedet.

Indtægter fra 63 medlemmer udgjorde i alt 12.600 kr. og udgifter 10.815 kr.

Årets resultat er således et overskud på 1.784 kr. mod 11.619 kr. året før. 

Foreningens aktiver er 120.316 kr. mod 120.132 året før.

Regnskabet godkendes.

  1. Formanden fremlægger arbejdsplaner for det kommende år.

Formanden fremhæver følgende tre arbejdsopgaver

Foreningshuset Strandlyst: Kommunen er positivt indstillet på, at bestyrelsen kan arbejde på, at gøre lokaler pænere. Samtidig fortsætter arbejdet med, hvorledes vi kan udnytte Strandlyst bedre. 

Parkeringsforhold: Vi har været i kontakt med kommunen for at sikre os, hvad der måtte være tilladt for beboere at gøre for at forhindre parkering, f.eks. sten, krukker, parkering forbudt skilte, m.v. Tilbagemeldingen er klar, idet vi ikke må lave forhindringer af nogen art, uden kommunens godkendelse. Ulovlig/uhensigtsmæssig parkering er en udfordring, ikke mindst af sikkerhedsmæssige grunde, idet redningskøretøjer kan blive forhindret i at komme frem, hvilket der nyligt har været et eksempel på. Bestyrelsen vil fortsætte arbejdet med at finde løsninger, der kan forbedrede parkeringsforholdene i Sletten. 

Visionsarbejdet: Formanden giver ordet til Lone Retoft fra bestyrelsen, som giver en status på visionsarbejdet og uddeler en oversigt over aktivitetsforslag, som deltagerne fra beboerforeningen fremkom med. I alt blev der afholdt 4 møder med samlet 100 deltagere.

Der var mange aktivitetsforslag og disse kan opdeles i sommer og efterår/vinter. Lone giver eksempler på nogle af aktivitetsforslagene; fælles spisning på stranden, fælles udflugter (til Hven), gøre byen ren, byvandring, gåklub, bruge Strandlyst mere til musik/film aftener, samtale saloner, kulturelle foredrag, kurser (hvordan bevarer vi gamle huse), forbedring af badebro, fjernelse af tang på stranden, tættere fællesskab med andre interessenter i Sletten og i området.

Lone fremhæver, at nogle aktivitetsforslag kan starte umiddelbart og opfordrer til, at beboere sætter sig i spidsen for at få gennemført forslag, som man interesserer sig for, støttet op af beboerforeningen. Andre forslag har karakter af bestyrelsens ansvar og kræver nogen dialog med myndigheder og disse vil bestyrelsen gå videre med.

Herefter er der spørgsmål/kommentarer til de fremlagte arbejdsopgaver og andet:

  1. Hvem koordinerer aktiviteter fra visionsarbejdet? Svar: Det gør bestyrelsen, så hvis man gerne vil gå videre med en aktivitet, henvender man sig til bestyrelsen.

  2. Hvordan kommunikeres aktiviteter? Svar: Aktiviteter vil få egen plads på foreningens hjemmeside og hver mandag er der reserveret et lokale i Strandlyst, der kan bruges til planlægning, m.v.

  3. Hvad sker der med loppemarkedet? Svar: Formanden svarer, at det desværre ikke kan gennemføres, da Gl. Strandvej er offentlig vej, så der kun må forsamles maks. 100 personer ad gangen. Dette kan ikke praktisk sikres.

  4. Kommende sortering af dagrenovation i Sletten, har bestyrelsen være inde over dette? Formanden svarer, at vi snarest vil gå i dialog med kommunen.

  5. Kommentar fra beboer, at renovering af Strandlyst bør prioriteres.

5) Fastsættelse af kontingent for 2020

    Kontingentet fastholdes uændret på 200 kr. årligt.

6) Behandling af indkomne forslag, ændringer m.v.

Camilla Højsted forslår, at prisen for fællesspisning, der nu er på 50 kr, kan sættes højere, hvis der er behov for det. Dette vedtages af generalforsamlingen.

7)  Valg af bestyrelse, suppleanter samt revisorer

Bestyrelsen består af følgende:

Stefan Johannesen 

Lone Retoft (på valg – villig til genopstilling) 

Lina Wichmann (på valg og villig til genopstilling)

Ane Jessen

Helle Hornemann (ønsker at udtræde af bestyrelse)

Ole Gotthardt

Suppleanter:

Ole Bruun (ønske at udtræde af bestyrelsen)

Catherine Bondo Palmqvist.

Revisor:

Lilian Busk (skal vælges )                                                                                        

Revisor suppleant Birgit Wichmann (skal vælges)

Der skal således vælges 4 bestyrelses medlemmer, to suppleanter samt 2 revisorer.

Lina Wichmann og Lone Retoft genvælges til bestyrelsen 

Følgende nye kandidater stiller op til bestyrelsen:

Henrik Hassing 

Claus Schellerup

Bettina Bove

Da der kun er plads til to nye bestyrelsesmedlemmer afholdes afstemning og Henrik Hassing og Claus Schellerup vælges.

Herefter genvælges Catherine Bondo Palmqvist som suppleant og som ny suppleant vælges Bettina Bove.

Som ny revisor vælges Birgit Wichmann og som revisor suppleant vælges Camilla Højsted.

8) Eventuelt

Kommentar fra beboer, at opsætning af krukker og lign. nedsætter bilisters fart. Helle fra bestyrelsen anfører, at der er en dialog med kommunen vedr. foranstaltninger, der kan forbedre regulering af trafikken og at tiltag skal godkendes af kommunen.

Kommentar fra beboer om, at bilister ikke overholder ensretningen på Gl. Strandvej og derfor bør skiltning forbedres. Stefan fra bestyrelsen anfører, at bestyrelsen vil gå videre med dette forhold.

Kommentar om, at fjerning af tang på kommunens strande er på kommunens budget, men Nivå strand prioriteres.

Der spørges til bevaringsudvalgets arbejde. Helle svarer, at der har været godt 20 sager i det forløbne år, primært renovering af huse.  Ansøgninger der sendes til kommunen, drøftes i bevaringsudvalget, hvor både kommunen og to repræsentanter fra Sletten er repræsenteret.  

Spørgsmål til, hvordan bevaringsudvalget vælges. Bestyrelsen skal have et medlem, som bestyrelsen vælger. P.t. er to medlemmer af bestyrelsen i bevaringsudvalget (Helle og Lina). Imidlertid fremgår valgprocedure og medlemsskabets varighed ikke klart og bestyrelsen vil nærmere præcisere dette.

En beboer opfordrer til, at man generelt påpeger forkert parkering, da dette udgør en stor risiko for, at redningskøretøjer ikke kan komme frem.

Der spørges til placering af Arnoldi kunst (båd placeret på Strandlyst grunden som alternativ til Peder Mads strand). Stefan fra bestyrelsen svarer, at dette endnu ikke har været drøftet i bestyrelsen.

Dirigenten sige tak for i aften for god ro og orden.

Referent Ole Gotthardt

Ane Jessen