Havnefesten 2004: En sejlerkones klagesang
Havnefesten 2004: En sejlerkones klagesang
Melodi: Flickorna SmåIand
1. At være sejlerkone er et hårdt og slidsomt liv,
for alt i verden drejer sig jo nu om vores skiv.
På husholds penge skæres ned - før vi har ikke råd.
Næh alle pengene de går til den fordømte båd.
"Ja, det er ikke til at se hvad der er opad eller ned.
For en sejlerkone går det på en ganske særlig led."
2. Det starter hvert et forår nar så båden gøres klar.
Jeg kostes rundt med spand og klud og hva’ man ellers har.
Jeg renser og polerer - ja fra køl og op til mast,
til gengæld som belønning får jeg lov at være gast.
"Ja, det er ikke til at se hvad der er opad eller ned.
Før en sejlerkone går det på en ganske særlig led."
3. Når båden skal i vandet er der råb og stor ståhej
med fendere og ankertov han overdænger mig.
Har han så glemt en bundprop eller bare en ventil
er skylden altid min - før han har fejlfri sømands-stil.
"Ja, det er ikke til at se hvad der er opad eller ned.
Før en sejlerkone går det på en ganske særlig led."
4. Fornøjelse så meget sagt, når vi så sejler ud.
Jeg frygter sømands-sproget se han gi'r mig gåsehud.
Han råber: Styrbords, fokke, blokskyd agterud og hal
og slæk på bagbords skøde og så tot det agterstag.
"Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det
Før en sejlerkone går det på en ganske særlig led.”
5. Men værre er til kapsejlads, hvor jeg er yngste mand,
jeg bikser med en kicklings-strop - ved ikke hvad den kan.
Det flyver rundt med bagbords halse og med luv og læ.
Jeg maser rundt med spillet, men hans kommentar: dit fæ.
"Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det
For en sejlerkone går det på en ganske særlig led."
6. Nar båden endlig sejler støt jeg ånder lettet op
men får et chok, nar han så råber på en kaffe-kop.
Så ned om læ og næsten færdig med mit kaffe-bag,
han skriger: kom dog op før nu skal vi gå over stag.
"Ja, det er ikke til at se hvad der er opad eller ned
Før en sejlerkone går det på en ganske særlig led."
7. Er vinden hård og båden hælder eller ligger skråt
og skumsprøjt vælter over os og gør det hele vådt.
Så tanker jeg alvorligt på, imens jeg klamrer fast
at dette her er sidste gang, at jeg er med som gast.
"Du kan rende mig så grusomt du ka' gave du ka gø
For din sejlerkone bliver derhjemme - sejl din egen sø.”