Sletten Beboerforening
sletten beboerforening

Sidste nyt


'Hvem er vi i Sletten'

En række af workshops skudt igang med et brag!

Søndag eftermiddag løb den første workshop i rækken af stablen i Strandlyst og det var mildest talt en kæmpe succes. Stemningen var i top og bidragene mange. Vi startede med skønne anekdoter fra Mette omkring hvordan Sletten var for ca. 50 år siden, da hun flyttede hertil. Alle de mange butikker og ikke mindst kroen og havnen. Aksel stemte i med fantastiske historier om fiskeriet og om hvordan han som barn løb ind og ud af dørene hos de fleste. Vi så billeder blandt andet fra det, der idag er Jesper og Anes hus, af familienmedlemmer og gutterne på sladrebænken på havnen, som flere af søndagens deltagere genkendte. Tiderne var nogle andre dengang og det var en stor oplevelse for alle at høre, både for dem der har boet her længe og for de nyligt tilflyttede. Der er ingen tvivl om at netop disse historier er alle enige om at fortælle igen og igen for at sikre at vi bevare det Sletten vi alle elsker at bo i.

Men nye historier skal også skrives. Tina tegnede og fortalte om resultatet af den i omdelte undersøgelse af hvem der bor i Sletten idag som langt de fleste beboere havde bidraget til. Der var ikke tvivl om at lysten er stor til nye aktiviteter og initiativer. "Åbenhed frem for skræk for forandring", "dialog frem for fjendtlighed", "sauna på stranden", "øget fokus på bevaring" var bare nogle af opfodringer fra beboerne og beboerforeningens bestyrrelse tog flittigt noter. Efter et par timer gik vi fra Strandlyst fuld af positiv energi og optimisme for fremtiden i Sletten og - ikke mindst - med stor lyst til at komme igen. Så vi ses igen den 8. december, hvor vi skal tale om, hvilke nye initiativer der skal sættes i gang, på den korte og den lange bane. Vel mødt!

Se Rud’s fotos fra dagen lige her

Ane Jessen