9f16c940357e47f4828282170ce5e5ce-kopi+2.jpg

Referater - 2017-2023

Februar 2020

Referat af bestyrelsesmøde mandag den 17. februar 2020

Deltagere: Lone Retoft (LR), Morten Wagner (MW), Ole Gotthardt (OG), Stefan Johannesen (SJ), Ole Bruun (OB), Helle Hornemann (HEH), Lina Wichmann (LW), Catherine Bondo Palmqvist (CP)

Dagsorden:

  1. Arrangering af Generalforsamlingen

  2. Visionsarbejdet – næste skridt

  3. Øvrigt

Ad 1. Arrangering af Generalforsamlingen

Vi opsummerer de praktiske deadlines og detaljer i forbindelse med Generalforsamlingen. 

  1. Forslag til Generalforsamlingen skal indsendes inden 1. april

  2. Indbydelse skal udsendes senest 14 dage før afholdelse

  3. Vi beslutter, at (AH) sender en mail ud til medlemmerne efter næste bestyrelsesmøde

  4. Vi vil høre, om Camilla vil være dirigent i lighed med sidste år

  5. På valg er Lone, Helle, Morten og Lina. Helle og Morten ønsker ikke genvalg, så vi skal finde to kandidater, som vi kan foreslå på Generalforsamlingen.

  6. Vi skal have helt styr på afstemningsregler

  7. Vi beslutter, at Bestyrelsen fremlægger forslag til vedtægtsændring, således at der ikke længere er begrænsning på genvalg. I de gældende vedtægter kan et medlem maksimalt sidde 3 perioder ad 2 år. Vi er enige om, at hvis bestyrelsen fungerer godt, er det hensigtsmæssigt ikke at have den nuværende begrænsning. Og såfremt der er andre kandidater, kan der jo altid afholdes valg. (LR) formulerer forslag til vedtægtsændringen.

(LR) orienterer som kasserer om regnskabet; 62 medlemmer har betalt kontingent sidste år, hvilket har givet en indtægt på 12.400 kr. Udgifter har andraget 12.026 kr. Dermed er der et begrænset overskud, hvilket er udtryk for, at vi har investeret midlerne i workshops, udvikling af hjemmesiden, vin ved fællesspisning og nyt bord/bænke sæt på stranden. Alle tiltag, der er udtryk for gode aktiviteter i beboerforeningen. Aktiverne andrager 120.316 kr, hvoraf badebroen udgør 60.700 kr, resten henstår på indlånskontoen.

Ad 2. Visionsarbejdet – næste skridt

(LR) forelægger forslag til, hvordan vi får gjort forslagene på workshops til virkelighed; Model 1: Vi finder personer, som tager ejerskab af en specifik aktivitet. Model 2. Finde nogle medlemmer på generalforsamlingen, som er villige til at stå for virkeliggørelse af forslag i det kommende år. Model 3: Bestyrelsen udvælger forslag og spørger på generalforsamlingen, hvem der har lyst til at gå videre med en specifik aktivitet. Vi drøfter, hvordan vi bedst kommer videre og kommer umiddelbart frem til følgende: På generalforsamlingen vil vi arbejde på at være klar med den første aktivitet og gerne udmelde en dato. Vi vil ligeledes forud for generalforsamlingen, søge at få afklaret, om der blandt medlemmerne allerede er nogle, som vil påtage sig en aktivitet. (LR) har i forbindelse med workshops et vist overblik over hvem, der viste større interesse for nogle aktiviteter. 

Ad 3. I øvrigt

Moleudvidelsen:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Vedrørende udbygning af sydmolen, har (LW) fået bekræftet, at Teknik og Byggestyrelsen har modtaget VVM rapporten og er under behandling (men ikke sendt i høring, hvilket først sker, hvis den godkendes)

Nyhedsbrev og gadebelysning:

(AH), som ikke er tilstede på mødet, har forud for dette sendt en mail om, at det går godt med nyhedsbrevet, der nu udsendes til 73 medlemmer. Forsat er der folk udefra, som tilmelder sig, men slettes. (AH) vil gøre det tydeligere på hjemmesiden, at den kun er for Slettens beboere.  I samme mail gør (AH) opmærksom på, at to af de nye gadelamper ud for nr. 109, stikker ud, idet de er placeret i midt i rabatten. (HEH) siger, at det nok er for at få bedre lys på både vej og fortov, men at bevaringsudvalget ikke er inddraget i lygternes placering. (OG) fortæller, at han som privatperson har talt med kommunen ved Jørn Mouritzen fra Team Trafik, idet der er sat en ekstra lygtepæl op tæt ved den ”gamle” lygtepæl ud for nr. 172 og de to giver tilsammen lidt rigeligt lys på den korte strækning. Jørn Mouritzen lovede at komme forbi. Han oplyste endvidere, at der er sat 3 lygtemaster op i nye placeringer foruden de allerede eksisterende.

Det besluttes, at (HEH)tager kontakt til kommunen for at aftale en aften i den nærmeste fremtid, når alle lamper er på plads, hvor bestyrelsen sammen med kommunen går belysningen igennem ved selvsyn.

Fælles badebro:

(HEH) oplyser, at hun som aftalt på tidligere bestyrelsesmøde, har kontaktet kommunen for at undersøge, om vi må sætte et skilt op, der fortæller, at den kun er for beboere i Sletten. Det må vi umiddelbart godt, hvis vi forestår vedligeholdelse, som vi jo gør, men en endelig afklaring foreligger forhåbentligt på næste bestyrelsesmøde.

(CP) har set en god gummibelægning på badebroen i Kinabugten i Furesøen, som hun synes ville være en god ide også at have på vores badebro. Hun sender billeder af det til (SJ), som så vil se på mulighederne.

Strandlyst:

(LR) reserverer første mandag i hver måned i det kommende år, til brug for vores møder.

Vi taler om nye gardiner i Strandlyst og vil se nærmere på udskiftning af disse (LW?)

Næste bestyrelsesmøde: 23/3 kl 19:00, Generalforsamling 3/5 kl 19:00

Referent: (OG)

Ane Jessen